Grill på altan
Det kan være fristende at tænde op i grillen på altanen, når vejret tillader det. Inden du gør det, er det dog vigtigt at sikre, at det faktisk er tilladt at gøre på din altan.
Som udgangspunkt er der intet forbudt forbundet med at grille på sin altan, men der kan dog være regler i ejer- eller boligforeningen, der forbyder det. Derudover er det også muligt for de lokale brandmyndigheder at forbyde grill på altaner i specifikke områder.
Regler for grill på altan
Ifølge Bekendtgørelse om brug af åben ild er det tilladt at bruge en mindre grill til hverdagsbrug på en altan eller tagterrasse. Der er dog en række regler, der skal leves op til, hvilket omfatter:
- Bygning skal have hårdt tag. Det vil sige, at det skal være tegl, eternit, blik, tagpap e.l.
- Altanen skal have mindst én åben langside. Det vil sige, at du ikke må grille i en udestue, vinterhave eller på en lukket altan.
- Grillen skal stå på et fast og ikke brændbart underlag. Det kan være et underlag af beton, metal eller sand.
- Den skal stå i en passende afstand fra overflader og ting, der kan brænde. Sørg for, at der er en halv meter frirum rundt om grillen ift. andre flader. Er der en dug, markise e.l. på altanen, skal der være min. to meter til dem.
- Er der tale om en grill til fast brændsel, skal der bruges enten trækul eller briketter.
- Har du en gasgrill, skal den være tilsluttet en flaske på højst 11 kilo eller en fast naturgasinstallation. Derfor må du ikke have en ekstra gasflaske stående som reserve.
- Din grill skal altid tændes med enten en elektrisk grilltænder, papir eller med optændingsblokke. Du skal derfor ikke bruge optændingsvæske.
- Du må aldrig forlade din grill, før du er helt sikker på, at den er slukket.
Hvis du har et ønske om at grille på din altan, er det som udgangspunkt de ovenstående grill på altan regler, du skal forholde dig til. Som angivet tidligere, kan der dog være regler i din bolig-, ejer- eller andelsforening, som du skal tage højde for.
Der findes flere foreninger rundt omkring i landet, der har besluttet sig for at forbyde, at beboerne kan grille på deres altaner. Som regel er det et forbud, der er blevet indført for at mindske brandfaren, men naturligvis også for at tage hensyn til naboerne.
Det er naturligvis også noget, som du skal sørge for at undersøge, inden du begynder at grille på din altan eller din tagterrasse.
Hvordan finder man ud af, om man må grille på altanen?
Det er ikke svært at finde ud af, om det er tilladt at grille på en altan. Det kan dog tage lidt tid at sikre sig, at det er tilladt. Der kan nemlig være op til flere steder, hvor du skal undersøge, om det er tilladt at grille på netop din altan.
Derfor er det heller ikke muligt at skære alle steder over én kam. Det vil sige, at du fx ikke kan sige, at grill på altan København eller grill på altan Århus er tilladt.
Når du skal finde ud af, om det er tilladt, skal du tjekke foreningens husordensregler og vedtægter. Her vil du nemlig kunne læse om, hvorvidt det er forbudt eller ej. Der er flere foreninger, der også forbyder at grille på fællesarealer.
Har du et ønske om at få ophævet eventuelt forbud om grill på altanen, er du nødt til at stille et forslag om det på en generalforsamling i den respektive forening.
Derudover skal du også tjekke din kommunes hjemmeside. Her vil du nemlig kunne finde ud af, om de lokale brandmyndigheder har udstedt et forbud. Det sker sommetider, at de gør dette i tørkeperioder.