Duer på altan

Ikke alle er vilde med at have duer og andre fugle på altanen. Er du en af dem, der gerne vil undgå duer på altanen, kan du glæde dig over, at der findes flere løsninger på dette.
Fjern rederne hurtigt
Hvis du kan se, at der er duer, der er i færd med at bygge reder, er det vigtigt, at du fjerner dem med det samme. Det er vigtigt, at du er hurtig til at få den fjernet, for når der først er lagt æg i den, har duerne besluttet sig for, at altanen skal være deres hjem.
Når du fjerner den ufærdige rede, skal du huske at bruge gummihandsker. Det skyldes, at duerne ikke blot er irriterende, men deres afføring er også fyldt med bakterier og syre. En god idé er også at desinficere og fjerne lugt, så lugt og bakterier bliver fjernet helt.
Brug altanen meget
Duer er ikke vilde med for mange forstyrrelser, hvorfor de helst vil slå sig ned på et sted, hvor det er roligt. I og med, at du ikke ønsker, at duerne ser din altan som et sted, hvor der er meget ro, skal du sørge for at bruge din altan meget.
Har du kæledyr, kan det også være en god idé at lade dem have sin daglige gang på altanen. Hvis der ofte er enten en hund eller en kat på altanen, vil duerne ikke have lyst til at slå sig ned på altanen. Derfor er det også sjældent, at det ses, at der er dueproblemer på en altan, hvor en hund eller kat ofte opholder sig.
Lav noget larm
Hvis du oplever, at du har et meget stort problem med duer på din altan, er det en god idé at sætte noget støjende op på din altan. I denne forbindelse har du flere muligheder, men en god løsning kan være enten en vindklokke eller tomme dåser. Begge dele skaber nemlig raslende lyde, når vinden rammer dem.
Har du gjort dig tanker om dette, er det dog vigtigt, at du har med i dine overvejelser, at det kan ende med at forstyrre din og dine naboers nattesøvn. Hvad du dog kan være helt sikker på er, at det vil få duerne til at forsvinde fra din altan.
Fungerer det ikke med disse lyde, er det værd at overveje med diverse former for fugleskrig. Det kræver dog, at man har en højttaler, der kan afspille dem.
Net, pigge og wire
Oplever man at have et særligt stort problem med duer, kan det være nødvendigt med mere drastiske metoder. I denne forbindelse er der flere muligheder, men de fleste beslutter sig dog for at benytte enten net, pigge eller wire til at holde duerne væk.
Her skal man dog være opmærksom på, at løsningerne ikke just gør din altan indbydende at se på, ligesom det også kan være til fare for dem, der bruger altanen. Derfor er det også meget vigtigt, at det overvejes nøje, inden man beslutter sig for at kaste sig ud i de drastiske metoder.